Udrugning af hønseæg

Udrugning af hønseæg er en af forårets store glæder. Det gælder uanset, om kyllingerne er klækket i maskine eller under høne. Det er svært ikke at forelske sig i de små dunbolde, og jeg kan sidde i laaaang tid bare og beundre dem.

Hvert år forundres vi over, at et foster kan udvikle sig på 21 dage og klække som en fiks og færdig kylling med alle instinkter intakt. Bortset fra lidt varme er de fuldstændig selvhjulpne, og de ved straks, hvordan der spises og skrabes i jorden.

Vi har ikke haft kyllinger hvert år, men de fleste. I starten havde vi rene æglægningsmaskiner. Det var virkelig produktive høns med hensyn til at lægge æg, men moderinstinkt havde de ikke, og de blev aldrig skrukke og fik lyst til kyllinger. Fornyelse af flokken skete derfor ved køb af daggamle kyllinger, vi så opfostrede under varmelampen.

For to år siden besluttede vi os for at prøve en ny race, Brahmaen. Brahma høns er kæmpe høns i forhold til de fleste. Som en Grand Danois i forhold til en labrador. Men lige så store de er, lige så søde og tålmodige er de. Det gælder i øvrigt både med de andre høns, hunden, os – selv postbuddet.

Første udrugning mislykkedes

Sidste år lagde en Brahma høne sig skruk med intet mindre end 21 æg under sig. Et fuldstændigt urealistisk antal til en tung og uelegant høne på 3 kg. Vi valgte derfor, at lade hende beholde 8 æg og lånte så en rugemaskine af naboen.

Desværre klækkede ikke ét eneste æg i rugemaskinen. Sikke en skuffelse og jeg brugte lang tid på at tænke på, hvor fejlen kunne ligge. Var æggene ikke befrugtet? Var temperaturen god nok og konstant? Var luftfugtigheden rigtig? Hønemor klækkede 4 kyllinger, så hendes succesrate var meget mere.

I år var jeg derfor fast besluttet på at prøve igen. Jeg læste utallige hjemmesider, søgte i diverse hønsegrupper og spurgte hønseavlere til råds. Og det lykkedes!

9 fjerbolde kom til verden i april. Modsat udrugning under høne, giver udrugning i maskine muligheden for at følge med hele vejen. Især klækningen er spændende. Fra man ser den første lille hårrevne i et æg og kampen for at komme ud til de første pip og stive skridt som en våd og nyklækket kylling. Det kan kun anbefales at prøve!

Valg af rugemaskine

Der er stor forskel på rugemaskiner. De mindste kan tage 6 æg, de største flere hundrede. Det vigtigste er at finde en maskine, der er stabil i temperatur og luftfugtighed, da det er meget vigtige faktorer for at lykkes. Nogle maskiner har fuldautomatisk ægvending (husk, vi efterligner hønens bevægelser), andre halvautomatisk og nogle manuel. Det vil sige, man vender eller triller æggene i hånden.

Vores maskine er en Real24 fra Harald Nyborg. Den kan tage 24 hønseæg, men også andeæg, gåseæg og 96 vagtelæg. Funktionalitet og pris hænger altid sammen, og til ca. 1000 kr. har maskinen fået gode anmeldelser. Den har halvautomatisk vending. Det betyder, man manuelt skal dreje et håndtag hver morgen og aften. Til gengæld er den sådan indrettet, at maskinen så vender alle æg på én gang. Jeg tjekkede både inden opstart og løbende i udrugningen temperatur og luftfugtighed via ekstra termometer og hydrometer og fandt ikke de store udsving. Så på den front var alt fint.

Man kan også få den med fuldautomatisk vending. Så koster den typisk 1600-1800 kr.

Egne æg eller æg fra avler

Æggene fik jeg sendt med posten, da avler ikke ligger i nærheden. Vi har ikke længere egen hane og dermed heller ikke befrugtede æg – ellers kunne vi have udruget vores egne æg. Men vi ønsker at teste nye racer – derfor behovet for æg udefra.

At sende æg med posten er ikke optimalt, da det giver en lavere chance for succes. Det er at foretrække at hente æggene selv. Sendes æg med posten, er det en god idé at lade æggene stå stille et par dage, inden de lægges i maskinen for, at æggene kan stabiliseres. Opbevar dem i en lukket æggebakke ved en stabil temperatur på 15-20 grader.

Indstilling af maskine

Varm maskinen op – minimum 3 timer før (gerne et døgn) – og tjek temperaturen flere gange. Læg æggene på klækkebakken eller, hvis maskinen har det, de specielt indrettede æggeholdere. Hvis sidstnævnte, skal æggene stå med den spidse ende ned af.

Vi rugede ved 37,7 grader fra dag 1-18. Herefter blev temperaturen sænket til 37,2 grader.

Efter råd fra avler tørrugede vi de første 18 dage. Det vil sige, vi tilsatte ikke fugt i form af vand. Luftfugtigheden i vores hus er ca. 30-40%, og det er rigtigt godt. Tilsættes der vand hele perioden, kan man risikere, at luftfugtigheden bliver for høj. I så fald kan kyllingerne drukne i ægget.

På dag 18 tilsatte vi vand for at hæve luftfugtigheden. Hvor meget afhænger af maskinen. Vi valgte at have et lille hygrometer i rugemaskinen. På den måde kunne vi justere fugtigheden ved at tilsætte mere, eller varmere, vand.

Lysning af æg

Det er ikke en nødvendighed at lyse æggene undervejs, men det er en god måde at holde øje med fostrene på.

Lysning foregår ved, at æggene holdes over en kraftig lyskilde. Vi brugte en stor stavlygte. Kunsten er at udelukke så meget lys med hænderne, så man kun ser ægget. Løber lyset ved siden af hænderne, blændes man for meget, til man kan se noget i ægget.

Nogle lyser deres æg allerede på 5. dagen. Her bør man kunne ane de første blodårer. Vi valgte dog med at vente til 9. dagen for at være sikker på, vi kunne se noget.

Videoen herunder viser et kyllingefoster på 9. dagen, der bevæger sig i ægget.

Rutinerede avlere vil allerede på 7. dagen kunne frasortere ikke-befrugtede æg eller æg, hvor udviklingen er gået i stå. Så øvede er vi dog slet ikke, så vi lod alle æg fortsætte i rugemaskinen. Jeg noterede dog alle bevægelser, blodårer, fostre på et stykke papir – så jeg kunne sammenligne noter senere i forløbet.

På 15. dagen lyste vi igen, og tre æg blev frasorteret. Det var nu tydeligt, hvilke æg der var gået i stå tidligt i processen.

På 18. dagen lyste vi sidste gang, inden temperaturen blev sænket og luftfugtigheden hævet. Primært fordi vi ville forhindre, at æg, der eventuelt var gået i stå tidligt i processen, ikke lå i varmen og begyndte at fordærve.

Herefter begyndte den søde ventetid. Den er lang!

Æggene klækkes

På 21. dagen opdagede vi det første lille hak i et æg. Det var dog en meget langsommelig affære, og den kylling kom først ud ca. 14 timer senere. I mellemtiden blev den overhalet af en kammerat.

Selve klækningen var en stor oplevelse, og vi var så heldige at fange den på kamera. Man sidder nærmest og hepper undervejs, og jeg havde trukket en stol ud foran maskinen.

Efter klækning er det vigtigt, kyllingerne bliver gennemtørre, før de flyttes under varmelampe. Kyllingen har de sidste dage før klækning optaget blommesækken i ægget og har derfor ikke brug for mad eller vand. Nogle lader kyllingerne blive i maskinen 1,5 døgn, eller indtil alle er klækket. Vi valgte dog at flytte dem løbende, da de tørre kyllinger ofte spillede fodbold med de resterende æg. Vi var dog meget påpasselige med at justere luftfugtigheden med ekstra vand efter åbning (tørrer de resterende æg ud, kan kyllingerne have svært ved at klække æggene. Desuden kan hinder og skaller kan sidde fast på kyllingerne).

Herefter blev de placeret i plastikkasse med varmelampe, undulatfrø og vand. Det er vigtigt at justere varmelampens højde. Klumper kyllingerne for meget sammen, hænger lampen for højt, og de fryser. Ligger de spredt i en cirkel, er temperaturen for høj og lampen for tæt på.

PS. Det er vigtigt for os at understrege, dette er vores erfaring med rugeæg. Det er ikke nødvendigvis en fyldestgørende beskrivelse af, hvordan æg skal behandles, eller maskine indstilles. Kender du ikke nogle at spørge til råds, er der heldigvis masser af gode hønsegrupper på både Facebook og internet. Du er også velkommen til at spørge her. Så skal vi gøre vores bedste for at svare.