Tænk at græs kan få én til at føle sig så overvældet og forvirret.
Min begrænsede erfaring med græs er græsplænen – eller i bedste fald de små 1 kg poser med græsfrø, når høns eller muldvarpe har hygget sig for meget.
Jeg gik derfor også til opgaven med at finde den bedste græsblanding til marken med krum hals. Jeg havde desuden en forventning om, at opgaven med at finde leverandør, udvælge den bedste græsblanding og bestille de nødvendige mængder max. ville tage en time.
Men jeg blev klogere.
Det tog mig egentlig ikke så lang tid at finde nogle egnede leverandører som DLF og DSV. Problemet opstod, da jeg fandt ud af, der er græs til ENHVER lejlighed.
Her mener jeg ikke fest og fødselsdage, men om græsset er til afgræsning eller slæt, til permanent jord eller omdrift, til tør eller fugtig jord og om græsset skal komme op tidligt eller sent på året. Der er desuden forskel på, om græsset er til køer, grise, får osv.
Allerede her blev jeg forvirret. For det første anede jeg ikke, hvad slæt var. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at slæt egentligt bare betyder, græsset bliver slået, f.eks. til halm eller madpakker/wraps. En vending jeg allerede dagen efter brugte som det mest naturlige i verden som en anden verdensmand/kvinde.
Men hvordan vælger man en blanding, når man intet aner om rajsgræs, rajsvingel, standsvingel, engsvingel, hundegræs og engrapgræs?
Brug leverandørernes viden til valg af bedste græs
Jeg startede med at ringe til frøproducenterne. Som med så mange andre økologiske produkter er udvalget ikke lige så stort som ved konventionelle. Det betød, at de græsblandinger, der var egnet til får (som vi planlægger at købe i august og som marken planlægges efter) ikke var tilgængelige økologisk. Kompromiset blev derfor at købe økofrø men i en blanding, der ofte bruges til køer.
Så meget klogere gik jeg i gang med at sammenligne produkter. Efter flere svedeture over store tabeller fra de to leverandører, fandt jeg ud af, tabellerne langt hen ad vejen er ens. Det vil sige, at blanding 20 til slæt og afgræsning består af leverandørernes egne udviklede græssorter, MEN (og herefter blev det meget nemmere) blandingsforholdet mellem f.eks. hvidkløver, rajgræs og rajsvingel er ens uanset leverandør (i al fald hos DLF og DSV).
Det vil sige, at blandingerne næsten kan sammenlignes 1:1. Det gjorde det meget nemmere!
Jeg kunne nu begynde at sammenligne priser. For nok vil jeg have det bedste produkt, men som en rigtig nordjyde skal prisen også være rigtig. Så Excel-arket blev udfyldt med info omkring de udvalgte græsblandinger, pris pr. kilo, pris i alt for 4,5 hektar, eventuelle rabatter m.m.
Faktisk var prisforskellen, på de græsblandinger jeg undersøgte, ikke så stor. Til gengæld var prisforskellen på urteblandingerne ret stor, og det afgjorde det.
110 kg græs og 5 kg urter blev købt hos DSV og venter nu på at komme i jorden.
Skønne urter giver diversitet og forebygger sygdomme
Tilvalget af urteblandingen har flere fordele. Ud over at bidrage med variation og diversitet til dyr og natur, er urterne forhåbentlig også med til at formindske mængden af parasitter hos fårene. Urterne er en blanding af cikorie, vejbred, kommen, bibernelle, kællingetand og esparsette. Urterne har svært ved at konkurrere mod græsset, da græsset vokser hurtigere og mere aggressivt. Men sås urtefrøene i bælter i græsset, bør de kunne trives. Vi krydser fingre!
PS. Duften af kommen var så stærk og lækker, da græsset blev leveret, vi begge fik lyst til gammeldags sigtebrød med kommen og et bjerg af rejer. Det må være et levn fra vores 80-er opvækst. Håber fårene finder urteblandingen lige så lækker.
Læg en kommentar