Velkommen til Majgården
Fra villahave til økologisk hobbylandbrug
Seneste nyt på Majgården
Nybegyndere med masser af drømme og planer for Majgården
Majgården er et lille landsted fra 1921, beliggende ved Dronninglund i Nordjylland. Det har siden 2004 været vores bopæl og fristed.
I januar 2020 gik en 15 år gammel drøm i opfyldelse: Vi købte en stor del af Majgårdens oprindelige jord tilbage, og grunden gik fra 2.200 til 50.000 m2.
Det betyder to ting:
- Vi kan udleve de drømme, vi havde for 20 år siden med høns, hund, får og frugttræer.
- Vi aner ingenting om at drive landbrug. Intet! Vi har derfor en stejl læringskurve foran os men kan også tilpasse drømmen, som vores evner og viden udvikles.
Formålet med hjemmesiden er at dele vores drømme, udfordringer, glæder og problemer, som de opstår, men også at give et indblik i hverdagen som idealistiske og naive bonderøve.
Vi vil dele vores tanker og viden undervejs og forhåbentlig være en rettesnor for andre i samme situation. Kan vi guide andre, så deres vej bliver nemmere end vores, er vores lykke gjort.
De allerbedste hilsner fra Majgården
Karin og Morten
Følg med på Instagram
Få indblik i dagligdagen på Majgården via fotos, videoer og små fortællinger.
Vores kontonavn er @livetpaamajgaarden.